Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Sådan får du det optimale ud af dine bordlamper.

Sådan bruger du dine bordlamper i indretningen.

I dette blogindlæg vil jeg forsøge at give dig lidt inspiration til, hvordan du kan indrette dit hjem med bordlamper. Mine tips og tricks er naturligvis ikke den endegyldige facitliste – men jeg håber alligevel, at du vil læse videre – og at mine tips og tricks kan hjælpe dig med at vælge de rigtige bordlamper til din egen situation og stil…

God belysning er helt essentielt når du skal indrette et smukt hjem. Det kræver naturligvis de rigtige bordlamper – og med en god viden og forståelse for lys og rum, kan du nå meget langt, blot ved at placere dine lamper korrekt i forhold til formålet, rummet og din personlige stil.

Derfor har vi hos ES Furniture lavet denne korte guide til, hvordan du placerer og bruger dine bordlamper på bedst mulig vis - så du får en smuk og indbydende belysning, der fungerer uanset formål, sæson eller tid på døgnet.
 

De tre typer af belysning

Når du indretter med lys, er det vigtigt at forstå formålet med belysning – og hvordan det fungerer i det enkelte rum.

I indretning taler man ofte om tre forskellige slags belysning. Disse er:
  • Generel (eller ambient) belysning
  • Accentbelysning
  • Opgavebelysning

Generel belysning – lofts-, væg- og bordlamper med høj lumen

Generel - eller ambient – belysning, er det lys de fleste af os tænker på, når vi tænker indendørs belysning. Den generelle belysning har - ganske enkelt – til formål at lyse rummet op, så vi kan orientere os og navigere rundt i lokalet. Ambient belysning er altså det praktiske lys, som især loftslamper egner sig godt til.

Når det kommer til generel belysning, skal du dog ikke lade dig begrænse til kun loftslamper. Gulv-, væg- og bordlamper kan også bruges til generel belysning. Du skal bare være opmærksom på, at generel belysning ofte kræver et stærkere lys. Du bør derfor vælge en bordlampe og en pære med et højt lumental.

Betty Bordlampe fra NordalDet kan du for eksempel gøre med den flotte Betty bordlampe, som har et meget industrielt look. Den har de rene stillinjer fra det moderne - men drager også en linje tilbage til det mere traditionelle. Lampen er ret cool og kan nemt passe ind i mange forskellige hjem og stilarter. Perfekt til at skabe den hyggelige stemning i rummet.

Husk en lampeskærm til dine bordlamper

Vær også opmærksom på, at et kraftig lys i øjenhøjde kan virke blændende. En god lampeskærm kan derfor være en smuk genstand i sig selv - men også medvirkende til at give et blødere lys, samtidig med, at det stadig er stærkt nok, til at give dig tilstrækkelig med belysning i lokalet. Her er Betty lampen vist med en Melvin lampeskærm.

Accentbelysning – fremhæver elementerne i dit hjem

Accentbelysning bruges til at skabe stemning - og kontraster mellem lys og skygge. Brug kontrasterne til at fremhæve bestemte elementer i din indretning…

Du kan for eksempel arbejde med accentbelysningen, hvis du har en plakat, en vase eller en anden unik genstand, som du gerne vil have, at besøgende lægger mere mærke til. Du kan også bruge det til at fremhæve arkitektoniske eller rumlige træk ved dit hjem, såsom høje vægge eller en særdeles smuk vindueskarm.

Selve lampen behøver bestemt ikke være gemt væk eller bestå af et anonymt spotlys... Den rigtige lampe kan i sig selv være med til at skabe den rette stemning.

Kig for eksempel på den maskuline og rå Wilson trefods bordlampe fra Light & Living. For det første er den hamrende cool – og så kan den nemt justeres og drejes i lampehovedet, så lyset falder præcis som det skal.
 

Opgavebelysning – bordlamper til specifikke opgaver

Opgavebelysning er lamper og lys, der skal gøre det nemt for dig, at udføre en bestemt opgave.

Hvis du eksempelvis har brug for at kunne arbejde hjemme, er det vigtigt at have en god bordlampe på dit skrivebord. Særligt, hvis man sidder med webudvikling og arbejde på computeren. På den måde undgår du, at skulle anstrenge øjnene i flere timer, fordi din eneste lyskilde er en computerskærm.

Det kan naturligvis også være, at du har indrettet et lille læsehjørne - og derfor har brug for en god læselampe. Med opgavebelysning skal du altid blot stille dig selv spørgsmålet: ”Har denne bordlampe et formål? – og tjener lampen det formål godt nok?”

Denne bordlampe fra Hübsch er stilren, den giver dig et godt og roligt lys – og er derfor et rigtigt godt bud på en bordlampe til opgavebelysning.